|
Døbt i champagnebrus (skrevet af Ole Iversen)
Westbank er en topmoderne to-trawls rejekutter, som vil fortsætte
det fiskeri som blev praktiseret med den forrige Westbank, nemlig
fiskeri af store saftige søkogte luksusrejer. Familien Christensen
har siden 1986 praktiseret dette fiskeri. Danske og europæiske
forbrugere er for alvor blevet interesseret i den luksuriøse spise.
Westbank er bygget på Westværftet i Hvide Sande, og udviklingen
af skibet er sket, på grundlag af den store erfaring som Ernst
Christensen og sønnen Henrik, har oparbejdet i fiskeriet efter
ferske søkogte rejer. Et niche område i dansk fiskeri, som de har
været pionerer i. Det har betydet en række fingeraftryk, som er
indarbejdet i konceptet for Westbank.
|
|
|
Det mest synlige er først og fremmeste det rundede styrehus. Men også den
smarte måde, som skibets rulle sættes fast i en brønd bag i skibet. Hermed er
den farlige rulle pacificeret, uden fare for besætningen. En anden sikkerhedsfaktor
er at alle wirer er gemt af vejen, så ulykker kan undgås. I det hele taget er
besætningens ve og vel, tydeligt ombord i det nye skib. Skipperens eget lukaf er
sløjfet, i stedet er denne store plads i skibets beboelse, indrettet som slap af
område, med fladskærms tv og lynhurtigt internet.
Westbank fisker med to trawl, tre slæb i døgnet. Herved kan processen at få
rejerne kogt, mens de er levende, bedst praktikeres. Det giver rejerne den særlige
”krølle ” på halen, som er meget vigtig.
Op til 750 kilo rejer kan køres gennem kogeanlægget, som består af to ”gryder”,
som skipper Henrik Christensen udtrykker det.
Selv om Westbank først og fremmeste er baseret på store kogte rejer, så ises de
mindre rejer ned, og landes sammen med fisken som konsum. Omkring 80% af
fangsten udgøres af rejer. I sommeren er Westbank også forberedt for dørgning af
makrel. Et fiskeri som Henrik Christensen har haft en god succes med.
Westbank stævner ud mod det dybe vand, hvor rejerne fanges på dybder mellem
150 og 400 meter. |
|